
Hvem er jeg?
Som menneske ligger det mig særligt på sinde at møde unge og voksne, der har det svært – og skabe et rum, hvor der er plads til hele mennesket.
Det afspejler sig blandt andet i mit frivillige arbejde som chatrådgiver i Psykiatrifonden, hvor jeg møder mennesker i mange forskellige livssituationer og former for mistrivsel.
Gennem min uddannelse, mit frivillige arbejde og mine egne erfaringer er jeg blevet optaget af, hvordan relationer former os – og hvordan det, der engang hjalp os med at klare livet, senere kan komme til at spænde ben for os.
Jeg tror ikke, at mennesker er forkerte.
Jeg tror på, at vores historie, erfaringer og relationer former os – og at vi kan begynde at finde hjem til os selv, når vi bliver mødt med omsorg, nærvær og forståelse. Det er den måde, jeg ønsker at møde de mennesker, der kommer hos mig.
Certificeret psykoterapeut MPF
Uddannet fra PUC på Frederiksberg
Mere end 20 års erfaring med mennesker, relationer og udvikling
Helhedsorienteret og relationelt menneskesyn
Traumebevidst og kropsorienteret tilgang.
Jeg ser mennesket bag
Jeg er optaget af at se mennesket bag det, der fylder – uanset hvordan det kommer til udtryk.
Ofte giver det, vi kæmper med i dag, mening i lyset af det, vi har oplevet tidligere.
Ikke fordi der er noget galt med os – men fordi vi formes af de relationer og erfaringer, vi bærer med os.
Mit menneskesyn
Jeg tror ikke, at mennesker er forkerte.
Jeg tror, at vi alle gør det bedste, vi kan, med det vi har med os.
Vi formes af vores erfaringer, relationer og livsvilkår – men vores værdi som mennesker er den samme.
Vi bærer alle på noget, der har været svært, og nogle måder at passe på os selv på, som engang gav mening.
Samtidig tror jeg på, at vi alle rummer iboende ressourcer, som kan styrkes og udvikles gennem livet.
Derfor er det vigtigt for mig at møde mennesker med ro, nærvær og respekt.
Hvordan jeg arbejder
Jeg arbejder i dag med unge og voksne, der ønsker at forstå deres mønstre, følelser og relationer bedre.
Min tilgang er inspireret af blandt andet tilknytningsteori, traumeforståelse og kropsorienteret arbejde med nervesystemet.
I terapien arbejder vi både med at forstå det, der har formet dig – og med at få øje på de ressourcer, styrker og muligheder, som allerede findes i dig.
Jeg lægger vægt på en tryg og respektfuld relation, hvor der er plads til både det, der er svært, og det, der giver mening, håb og retning.

Det personlige liv
Privat er jeg mor til tre voksne børn.
Livet har – som for de fleste – budt på både glæder, tab, store forandringer og erfaringer, der har sat spor.
En stor del af mit liv havde jeg svært ved at tro på mig selv og tage min egen plads i livet.
Jeg ved også selv, hvordan det kan være at vokse op med forhold, der kalder på stor tilpasning, opmærksomhed på andres behov og et ansvar, man måske tager på sig alt for tidligt.
I mange år var jeg god til at mærke andre, men mindre god til at mærke mig selv.
Først senere begyndte jeg for alvor at forstå, hvor meget vores tidlige relationer og erfaringer kan præge den måde, vi møder os selv og andre på.
Den forståelse har ikke kun været betydningsfuld personligt. Den har også givet mig en dyb respekt for de strategier, mennesker udvikler for at klare livet – og for det mod, det kræver at finde hjem til sig selv.
Jeg tror ikke, at udvikling handler om at blive en anden. Jeg tror, den handler om at finde hjem til sig selv - til den man altid har været.
Min baggrund
Jeg har mange års erfaring som pædagog og har arbejdet med relationer, udvikling og det, der former os som mennesker.
Gennem mit arbejde har jeg mødt børn, voksne og familier i mange forskellige livssituationer – herunder familier præget af belastninger, psykiske udfordringer, handicap og sorg.
Det har givet mig en dyb respekt for, hvor forskelligt livet kan forme os, og hvor meget mening vores reaktioner ofte giver, når de bliver set i sammenhæng.
Det blev en vigtig motivation for at uddanne mig til psykoterapeut.
Certificeret psykoterapeut MPF
Uddannet fra PUC på Frederiksberg
Mere end 20 års erfaring med mennesker, relationer og udvikling
Helhedsorienteret og relationelt menneskesyn
Traumebevidst og kropsorienteret tilgang
Klar til at tage det første skridt?
Du er altid velkommen til at skrive for en gratis, uforpligtende 20 min. telefonisk forsamtale, hvor vi får afklaret, hvad du kommer med og har brug for.
Her kan vi mærke efter, om der er den rette kemi for os begge.